Transit Connect / Tourneo Connect 2016 - "Campingvarme"

Teknik hjørnet.

Redaktører: Allan Larsen, Postal

Besvar
Niceshark
Indlæg: 1
Tilmeldt: man aug 03, 2020 8:09 am

Transit Connect / Tourneo Connect 2016 - "Campingvarme"

Indlæg af Niceshark » tirs aug 04, 2020 8:17 am

Prøver lige lykken her hos de Ford-kloge. Måske er der en Transit-ekspert derude.

Jeg har importeret en Tourneo Connect (lang) 2016 fra Tyskland. Den har et medfødt Eberspächer hjælpefyr, som via både bilens menu og fjernbetjening kan startes til forvarmning af motor og kabine. Virker ved at fyret varmer på kølevæsken og tænder kortvarigt for bilens blæser. Fyret kan desværre ikke bruges til "campingvarme", da elektronikken kun tillader en enkelt kortvarig driftcyklus, som bruger ikke kan manipulere. Måske for at beskytte fyret mod tilsodning og/eller batteriet mod afladning.

Spørgsmål: Er det plausibelt at "hacke" det medfødte hjælpefyr (dvs. manuelt overtage styringen af fyrets cyklus samt bilens kabineventilator)?

Jeg har testet en anden identisk tourneo, hvor udblæsningen på en ikke-medfødt dieselvarmer (til luft) var placeret i hulrummet mellem forsæderne.
Jeg overvejer den løsning, men aner ikke hvor meget plads der er at gøre med nede under centerkonsollen i bilen.

Spørgsmål: Hvor på/under sådan en bil er der fysisk plads til en dieselvarmer, og hvor bør nødvendige huller bores)?

Besvar